Dette er ekspeditionsskjorten, som kan bruges både i vildmarken og i weekenden. Skjorten er nemlig både pæn og praktisk, og materialet er lavet i en knasende sprød bomuldskvalitet, som vil give selv Dr. Pjuskebusk hjertebanken. Skjorten er designet med praktiske ærmestropper til opsmøg, så den både kan bruges som en langærmet og kortærmet skjorte.
Når du trækker den over hovedet, vil den tage dig ud på savannen i dine tanker – men uanset om du skal på safari, i Ree Park eller til fødselsdag hos en ornitolog, vil denne skjorte gøre dine weekender lidt mere eventyrlige.