LAKOR Academy

 

LAKOR Academy

På denne side forsøger vi at klæde dig godt på til at forhandle vores produkter.

Stregkoder, produktbilleder og lignende kan du finde under hver enkel ordre under Mine ordrer.
Livsstilsbilleder fra nyeste kollektion kan du finde her.

Har vi glemt noget? Ræk endelig ud til Rasmus eller til hjemmesideansvarlige Jesper på jesper@lakor.dk.


✔ Ansvarlig produktion

✔ 1 produkt = 1 Seatree

✔ Miljøvenlige materialer

Om LAKOR

LAKOR er et dansk tøjmærke ejet af fem gode venner og eventyrerne Theis og Emil Midé Erichsen. Virksomheden blev stiftet i 2011 i Aarhus.

Inspireret af forskellene mellem den idealiserede danske kystkultur og en moderne tilværelse i urbane områder, er LAKORs stil et kontrastfyldt sammenstød, som forsøger at sætte nostalgi ind i en moderne kontekst.

Produktion med respekt og omtanke

LAKORs produkter er designet med kvalitet og bæredygtighed for øje. Derfor produceres vores varer i begrænset antal for at minimere ressourcespild og sikre, at vores kunder modtager unikke og varierede farver og designs.

Vi arbejder på at sikre en lang levetid for alle vores produkter for at skåne miljøet mod unødig overproduktion.

Miljøvenlige materialer

Kunne du tænke dig en skjorte lavet af træ eller shorts lavet af plastikflasker? Disse materialer kan, blandt andre bæredygtige metervarer, findes i vores kollektioner.

Mange af vores nyeste produkter er lavet af 100% genanvendte materialer. Med det indgår produktet i en større sammenhæng end blot sin egen (lange!) levetid.

Læs mere om vores materialer her

1 produkt = 1 Seatree

For hvert LAKOR-produkt der sælges, plantes der et Mangrove-træ i Madagaskar. Et projekt der gør en stor og håndgribelig forskel for udsatte lokale og naturen. Gennem samarbejde med Eden Reforestation Projects bidrager LAKOR til at tusindvis af udsatte lokale får et lønnet arbejde.

Mangrovetræer binder 3-5 gange mere CO2 end tropisk regnskov og derudover giver træerne en stærk naturlig kystsikring mod stormflod samt et sundt vandmiljø som sikre en rig biodiversitet.

Læs mere om seatrees her

Fokus på cirkularitet

Når en kunde afleverer et stykke LAKOR-beklædning i en LAKOR-butik, får de pant for produktet, som du kan bruge på deres næste køb i vores butikker. De fleste produkter har et synligt pantmærke i sig, hvor værdien står.

Læs mere her

Pant-partnere

Vores Pant-partnere er med til at give det brugte LAKOR tøj nyt liv, og samtidig sætte fokus på bæredygtighed og kreativitet. Vores Pant-Partnere redesigner produkterne til f.eks. børnetøj og puder, og viser hvordan kreativitet og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.

Læs mere om pantordningen her